Profil

Den Hirschsprungske Samling er et statsligt museum, og en del af Parkmuseerne.

Den Hirschsprungske Samling er grundlagt af den københavnske tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline Hirschsprung. I 1902 skænkede de deres imponerende kunstsamling, der giver et fremragende billede af dansk kunst i 1800-tallet, til den danske stat, og i 1911 åbnede Den Hirschsprungske Samling i Østre Anlæg i et nybygget museum med facade ud mod Stockholmsgade.

Museet har siden været åbent for offentligheden og fremviser til daglig en samling på over 700 udstillede værker i fine interiører, der også rummer møbler fra kunstnernes hjem.
Udstillingsrummenes intime atmosfære og samlingens hovedværker gør besøget på Den Hirschsprungske Samling til en særlig oplevelse for hele familien.

For kontakt - se højre kolonne.